Pava

Det er 30 år siden, vi startede med PAVA Centret, og det har givet os en stor erfaring i bekæmpelse af bilens fjende nr. 1 - RUST!

Alle biler, selv de nye galvaniserede, har behov for rustbeskyttelse, og det hænger sammen med, at der på et karosseri er mange svejsninger, kantbukninger og undervognskomponenter, som fra fabrikkernes side er ubeskyttede, selvom karosseriet bliver betegnet som "helgalvaniseret".

Vi står inde for vores arbejde, og derfor er PAVA eneste aktør på markedet, som tilbyder levetids-garanti mod rustgennemtæring.

Levetidsgarantien er, som navnet antyder, en rustgaranti uden tidsbegrænsning og kan laves på alle personbiler, som endnu ikke er fyldt 4 år.

Denne garanti er GRATIS at oprette!



Sådan gør vi!

Den første forudsætning for en vellykket rustbeskyttelse er, at sprøjtemanden har det nødvendige håndelag. Derfor er vore ansatte i PAVA Centret jævnligt på videreuddannelse, det sikrer en høj kvalitet.

 

Nedenfor gennemgås procedurerne ved en komplet rustbeskyttelse.

 

Komplet behandling (Dobbelt behandling) - Behandlingstid: 24 timer

  • Trykluftrensning af undervogn og hjulkasser for vejsnavs og løstsiddende undervognsmasse.
  • Vask efter behov.
  • Kontrol af undervognens karosserimæssige stand.
  • Behandling i hulrum, døre, for- og bagklap med lys PAVA PV 213
  • Behandling af undervogn med mørk PAVA PV 400 eller mørk PAVA PV 213 - alt efter vognens stand.
  • Særligt udsatte steder efterbehandles med specielt bindemiddel.
  • Klargøring og vask af bilen udvendigt.


Special behandling (Tredobbelt behandling) - Behandlingstid: 48 timer - Primært til ældre vogne

  • Trykluftrensning af undervogn og hjulkasser for vejsnavs og løstsiddende undervognsmasse.
  • Vask efter behov.
  • Kontrol af undervognens karrosserimæssige tilstand


1. dag

  • Forbehandling.
  • Bilen behandles overalt med lys PAVA PV 213, der har en særlig evne til at trænge ind og løsne rusten. Opsugningstid til dag 2.


2. dag

  • Afrensning, hvor tørt, tidligere påsprøjtet, undervognsmasse har løsnet sig.
  • Specialbehandlingen afsluttes med samme program som for komplet behandling.

Booking

Via e-mail:
service@lindholmbiler.dk
eller på 86610244 

Pava Logo 469

PAVA behandlingsformer & garanti!

På dette skema er det let at se, ud fra bilens alder, hvilken garanti, behandlingsinterval og behandlingstype bilen som udgangspunkt skal følge.

 

Levetid status Bilens alder ved
1. behandling
Behandlingstype ved
1. behandling
Behandlingsinterval Behandlingstype ved
2. behandling
Levetid Original+ 0 - 12 mdr. PAVA Komplet behandling Hvert 3. år PAVA Vedligeholdelses behandling
eller
PAVA Komplet behandling
Levetid Original 13 - 36 mdr. PAVA Komplet eller PAVA Special bahandling Hvert 2. år PAVA Vedligeholdelses behandling
eller
PAVA Komplet behandling
Levetid Special 37 - 60 mdr. PAVA Special behandling Hvert 2. år PAVA Vedligeholdelses behandling
eller
PAVA Komplet behandling

PAVA Komplet behandling -

Grundig og effektiv PAVA rustbeskyttelse af undervogn, hjulkasser, hulrum og døre. Dette er den ideelle behandling til nye biler på op til 12 måneder, der endnu ikke har fået en PAVA rustbehandling, eller til bilen der skal genbehandles.

Bilen gennemgås og karosseriets tilstand tjekkes, samt kontrollerer for lakskader.

Bilen klargøres, dækkes af, hjul, inderskærme, bundplader & gummipropper afmonteres.

Herefter vaskes, afrenses og tørres samt lakbeskyttes bilen, og der bores huller hvis det er nødvendigt for at nå ud i alle hulrum. Bilen er nu klargjort og klar til at få sprøjtet PAVA rustbeskyttelse ind i alle hulrum så som vanger, paneler, klapper og døre samt på skærme og undervogn.

Efter afdrypning og tørring behandles bilen med et ekstra beskyttende lag PAVA rustbeskyttelse PV400 eller PV600 Bronze, der forlænger behandlingens effekt. Til sidst proppes sprøjtehullerne til med gummipropper gennemvædet med rustbeskyttelse. Bilen vaskes og tørres både indvendigt og udvendigt.

 

PAVA Vedligeholdelsesbehandling -

En effektiv PAVA rustbeskyttelse af bilens undervogn, hulrum og inderskærme. Behandlingen er skræddersyet til biler, der tidligere er blevet rustbeskyttet gentagne gange inden for en 2-3 årig periode, og som fremstår i god, vedligeholdt stand.

Bundplader afmonteres og inderskærmene løsnes de steder hvor det er nødvendigt, for at rustbeskyttelsen kan nå ud i alle hulrum.

Alle hulrum behandles, og undervognen rustbeskyttes de steder, hvor det tidligere produkt er slidt af.

Til sidst proppes sprøjtehullerne til med gummipropper gennemvædet med rustbeskyttelse. Bilen vaskes og tørres både indvendigt og udvendigt.

 

PAVA Special behandling -

Denne behandling er udviklet til førstegangs rustbeskyttelse af biler i alderen 37-60 måneder samt til biler med meget overfladerust. Den anbefales samtidig til biler, hvor der tidligere er påsprøjtet materiale eller PVC, eller til biler hvor rusten er begyndt at løsne sig. I disse tilfælde er det nemlig muligt at hæmme det igangværende rustangreb med en grundig og effektiv PAVA rustbeskyttelse, så bilens levetid forlænges væsentligt.

Bilen gennemgås og karosseriets tilstand tjekkes, inden der kontrolleres for lakskader.

Bilen klargøres, dækkes af, hjul, inderskærme, bundplader, gummipropper afmonteres. Herved garanteres den optimale effekt af denne PAVA Special behandling.

Herefter vaskes, afrenses, tørres og lakbeskyttes bilen, og tidligere rustbeskyttelse eller løsnet PVC fjernes. Der bores huller, hvis det er nødvendigt for at nå ud i alle hulrum. Først nu er bilen klargjort og er klar til at få sprøjtet PAVA rustbeskyttelse ind i alle hulrum så som vanger, paneler, klapper og døre samt på skærme og undervogn. Når den første PAVA behandling er tørret op, genbehandles undervogn og hjulkasser for ekstra beskyttelse.

Efter afdrypning og tørring behandles bilens bund med et ekstra lag PAVA rustbeskyttelse PV400 eller PV600 Bronze, der forlænger behandlingens effekt. Til sidst proppes sprøjtehullerne til med gummipropper gennemvædet med rustbeskyttelse. Bilen vaskes og tørres både indvendigt og udvendigt.