Lindholm Leasing - det er leasing uden Hokus-Pokus

Flex-leasing, dele-leasing, split-leasing, sæson-leasing, erhvervs-lesing, privat-leasing... kært barn har mange navne.

 

Hvad er leasing egentlig, og er det noget for alle? Og ikke mindst, er det noget for lige netop DIG?

 

Leasing-junglen kan være både stor og uoverskuelig, men vi vil her på siden prøve at forklare nogle af de begreber man støder ind i, når man går på jagt efter den nye leasingbil.

Hvad er leasing?

Når du leaser en bil her hos Lindholm Biler, så lejer du faktisk bilen af os, og får overdraget brugsretten til bilen i den givne periode.

 

Som ved almindelig finansiering, så lægger du en udbetaling, og herefter en månedlig ydelse i hele perioden. Ved almindelig finansiering, vil man typisk betale af på bilen i 6-7 år, og når man er færdig med at betale, står man tilbage med en bil der ikke længere er meget værd.

 

Ved leasing, betaler man typisk af på bilen i 36 mdr. Ved leasingstart, beregner man en forventet restværdi på bilen efter perioden, og så betaler man af på bilen ned til dette beløb, plus registreringsafgift for den givne periode. Efter leasingperiodens udløb, stiller du blot bilen tilbage til os, og så er du klar til at køre videre i din næste leasingbil!

Hvem indestår for Restværdien?

Restværdien og hvem der indestår for denne, har stor betydning for leasingydelsen. Der kan være flere tusinde kroners forskel på den samme bil, hos to forskellige leasinggivere, og derfor er det yderst vigtigt at have styr på lige netop dette.

 

Restværdien skal betales ved leasingperiodens ophør. Det bliver den typisk ved at man sælger bilen, betaler restværdien, og forhåbentlig står tilbage med penge i hånden.

 

Men hvordan kan der så være så stor forskel på leasingydelsen? Da det er forskellen mellem salgsprisen og restværdien der skal finansieres, giver det sig selv, at en højere restværdi, vil give en lavere ydelse og omvendt.

 

Ex. 1: Hos Leasingselskab X, kan du lease en Porsche Cayenne i 12 mdr. til 7.499,- kr. Bilens pris uden moms og afgift er 400.000,- kr, og restværdien er sat til 280.000,- kr.
Leasingselskab X har ikke noget imod at indestå for restværdien, da det er en realistisk restværdi. Her er der også mindre risiko for leasingtageren, hvis man vælger selv at indestå for restværdien. 

 

Ex. 2: Hos Leasingselskab Y, kan du lease en Porsche Cayenne i 12 mdr. til 1.899,- kr. Bilens pris uden moms og afgift er 400.000,- kr, og restværdien er sat til 350.000,- kr.
Hos Leasingselskab Y indestår du selv for restværdien, da den er urealistisk høj. I dette eksempel står kunden altså selv for at skulle sælge sin bil ved leasingperiodens udløb. Hvis bilen kun kan sælges for 280.000,- kr, vil der derfor komme en efterregning på 70.000,- kr, hvilket vil svare til, at man har haft en månedlig ydelse på 7.732,- kr. Den billigste ender derfor med at blive den dyreste!

 

I langt de fleste tilfælde, indestår Lindholm Biler for restværdien, med mindre andet ønskes. På denne måde, er du som leasingtager fritaget for bekymringen om hvor vidt bilen kan sælges. Og vi bestræber os selvfølgelig altid på at ramme en realistisk restværdi.

Forholdsmæssig Registreringsafgift

Én af fordelene ved at lease er, at du kun betaler registreringsafgift for den periode bilen er på plader, også kaldet den forholdsmæssige registreringsafgift.

 

Satserne for registreringsafgiften er bestemt fra SKATs side, og er dermed ikke noget vi som leasinggiver kan justere ved. Registreringsafgiften falder efter bilens 36. mdr.

 

Ex. 1: Du køber eller finansierer en bil, hvor registreringsafgiften udgør 200.000,- kr. Dette vil koste 200.000,- kr. i registreringsafgift, uanset hvor længe du beholder bilen

 

Ex. 2: Du leaser en 3 år gammel bil i 36 mdr., hvor registreringsafgiften udgør 200.000,- kr. Dette vil koste 53.712,- kr. efter gældende takst

 

Rent økonomisk, er den perfekte leasingbil derfor over 36 mdr.

Forventet kilometer forbrug

Ved aftaleindgåelse, skal det defineres hvor stort et årligt kørselsbehov man forventer at have.

 

Hvis man forventer at have et årligt kørselsbehov på 25.000 km, og man leaser i 36 mdr, betyder det at man i hele perioden må køre 75.000 km.

Da bilens kørte kilometer har indflydelse på bilens restværdi, vil man i tilfælde af overkørte kilometer blive opkrævet et beløb pr. overkørt kilometer, som er defineret på kontrakten.

 

Hvis ens kørselsbehov pludselig ændrer sig markant, vil det derfor være en god idé at henvende sig, med henblik på at få ændret kontrakten.

Service-aftale

Det er muligt ved langt de fleste biler, at indgå en serviceaftale til kontrakten.

 

En serviceaftale betyder, at alle service i leasingperioden, som foreskrevet fra leverandørens side, vil blive foretaget uden beregning, som udgangspunkt på Lindholm Bilers værksted.

Ved bosætning langt væk fra Viborg, kan det anbefales at lave en aftale om brug af andet værksted. Dette skal dog altid godkendes af Lindholm Biler.

 

Prisen på en serviceaftale afhænger af mærke og model, samt forventet kørselsbehov.

Service- og reparations-aftale

Det er ligeledes muligt ved langt de fleste biler, at indgå en service- og reparationsaftale til kontrakten.

 

En service- og reparationsaftale betyder, at alle service i leasingperioden, som foreskrevet fra leverandørens side, samt alle reparationer som kan tilskrives slitage (det vil sige, ikke uheld eller forkert brug af bilen), vil blive foretaget uden beregning, som udgangspunkt på Lindholm Bilers værksted.

Ved bosætning langt væk fra Viborg, kan det anbefales at lave en aftale om brug af andet værksted. Dette skal dog altid godkendes af Lindholm Biler.

 

Prisen på en service- og reparationsaftale afhænger af mærke og model, samt forventet kørselsbehov.

Flex-leasing

Flexleasing er hverdagsbegrebet for at lease biler.

 

Flexleasing blev gjort mulig da der 25. juni 2008 blev lavet en ændring i registreringsafgiftslovens §3, som gør det muligt for leasingselskaber kun at betale en forholdsmæssig afgift på bilen, i stedet for fuld afgift.

Dele- eller split-leasing

Deleleasing, eller splitleasing, er en leasingaftale som kan indgås, hvis man har et privat kørselsbehov svarende til ikke mere end 35% af det samlede kørselsbehov (det kan også lade sig gøre hvis man har et større behov, men det er ikke rentabelt).

Den helt store fordel ved Splitleasing er, at du kun skal betale i det omfang, du bruger bilen til privat kørsel. Ved Splitleasing bliver du altså ikke beskattet af bilen, bare fordi den står i din garage efter fyraften.

 

Rent praktisk, laver man en leasingkontrakt, som så bliver delt i to dele, svarende til forskellen i privat- og erhversmæssigt brug. Alle udgifter bliver på den måde delt mellem virksomhed og ansat, i det forhold det er oplyst.

 

Vi plejer at anbefale splitleasing, hvis kørselsbehovet i fritiden ikke er så stort. Hvis familien allerede har en bil, giver det ikke så megen mening at få en traditionel firmabil, fordi beskatningen bliver meget høj set i forhold til det lave, private kørselsbehov.


Hvis din ægtefælle allerede har en traditionel firmabilaftale, eller hvis I ejer en privat bil, er splitleasing en rigtig god løsning. For så er splitleasingbilen, ud over at være en lækker bil, du benytter på jobbet, også et bekvemt supplement til familiens transport, når der er behov for det.